Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram

Kampagne om HPV vaccine : læs stopHPV

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.

OBS! Midlertidig ændring af børnevaccinationsprogrammet

Fra medio februar 2016 vil børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet blive vaccineret med en vaccine, der – udover beskyttelse mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion – også beskytter mod hepatitis B (leverbetændelse B).

 

Alder Vaccination
  3 mdr.  difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1
  5 mdr. + børneundersøgelse  difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2
 12 mdr. + børneundersøgelse  difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
 15 mdr.  MFR 1
 4 år + børneundersøgelse  MFR 2
 5 år + børneundersøgelse  difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
 12 år  Piger HPV 1 og 2

Børnevaccinationer er gratis, betales af sygesikringen

Sundhedsstyrelsens pjece om børnevaccinationerne.

De sygdomme, der vaccineres mod, er :

Difteri : er en smitsom svær halsbetændelse, der kan udvikle sig livsstruende.

Tetanus : Stivkrampebakterien danner nervegift i forurenede sår, sygdommen er livstruende. Man skal revaccineres hvert 10. år.

Kighoste : Der er hvert år kighostetilfælde, for spædbørn kan kighosteinfektion være livstruende.

Polio : Børnelammelse sås sidst i Danmark i 50’erne, nogle voksne har stadig men efter infektionen. Det er fortsat vigtigt at man vaccinerer.

Hæmophilus B (Hib) : den almindeligste årsag til meningitis hos småbørn. Kan også medføre strubelågsbetændelse, som kan være en livstruende tilstand.

Pneumococ (PCV) : også en hyppig årsag til meningitis hos børn. Kan også give lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Mæslinger (MFR) : Een af de gamle børnesygdomme med hyppige alvorlige komplikationer som hjernebetændelse medførende hjerneskade / døvhed eller i alvorligste tilfælde død.

Fåresyge (MFR) : En anden børnesygdom med infektion i ørespytkirtlen, kan medføre nedsat sædecelledannelse hos drenge.

Røde Hunde ( MFR) : Mild børnesygdom som kan medføre alvorlige fosterskader, hvis den gravide smittes. Uvaccinerede voksne kvinder kan vaccineres gratis.

HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet : - Sundhedsstyrelsens pjece om HPV vaccinen

Livmoderhalskræft skyldes bestemte typer af vortevirus, human papillomavirus, også kaldet HPV. HPV-virus smitter ved seksuel kontakt og kan i sjældne tilfælde være årsag til andre kræftformer.

HPV-virus er meget almindelige – især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der.

Her kan de føre til celleforandringer, som mange år senere kan give kræft.

Vaccination beskytter mod to af de typer HPV, der er årsag til ca. 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft.

Da HPV-vaccination ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoder- halskræft, vil kvinder blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 23 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft.

Bivirkninger til HPV vaccinen ?

Der har været meget utryghed ved HPV vaccinen, efter at der har været skriverier i pressen om alvorlige bivirkninger.

Nye vacciner bliver fulgt tæt. HPV-vaccinen er vurderet som meget sikker. På verdensplan er over 80 millioner indtil videre blevet HPV-vaccineret.

Man kan imidlertid aldrig helt udelukke meget sjældne, men alvorlige bivirkninger, og derfor overvåger Lægemiddelstyrelsen i et internationalt EU samarbejde alle formodede bivirkninger, som læger, patienter og pårørende melder.

I store studier og befolkningsundersøgelser er der ikke fundet sammenhæng mellem HPV-vaccinationen og en række alvorlige sygdomme og dødsfald.

 

Vaccinen kan have relevans for personer op til 25 års alderen, men er man født før 1993 må man selv betale. Prisen ligger på ca. 1400 kr pr. gang ialt 3 gange. Sygesikring Danmark giver tilskud.