Influenzavaccination

Influenzavaccination 2019:

Influenzavaccination starter i år først efter 1. november efter anbefaling fra sundhedsstyrelsen.

Vi har holdt åbent hus og vaccinerer nu kun efter tidsbestilling eller i forbindelse med andet lægebesøg i klinikken.

Husk at gør opmærksom på at du gerne vil vaccineres, når du bestiller tid.

Influenzavaccinationstilbuddet gælder frem til 15. januar 2020.

Hvad er influenza? Læs her eller på siden : beskytdigmodinfluenza.dk

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Op mod 1 million mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier. Hvert år dør i gennemsnit ca. 1000-2000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza.

Hvem anbefales vaccination mod influenza?

Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, du bliver vaccineret, hvis du:

Tilhører du en af de ovennævnte grupper, eller er du førtidspensionist, kan du få vaccinationen gratis fra den 1. november og året ud. Vaccinationen er dog gratis for gravide, der er mere end 12 uger henne, samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter, i perioden 1. november 2019 til og med udgangen af februar 2020.

Det er  muligt for personer der falder udenfor de nævnte grupper at blive vaccineret til en pris af 300 kroner.